Hollywood fest


Overblik
En aften med glamour og glimmer. I en til tider grå hverdag får du her chancen for at være en kendt og feteret hollywoodstjerne for en aften.

En fest i selskab med John Wayne, Humphrey Bogart, Buster Keaton, Grace Kelly, Valentino, Elizabeth Taylor eller Leonardo Di Caprio.

Fremgangsmåde 
Alle gæster denne aften er klædt ud og opfører sig som den Hollywoodstjerne, de har valgt.

Den røde løber er rullet ud, når gæsterne ankommer. Det er fint, hvis der kan være en masse blitz fra forskellige kameraer ved ankomsten.

Inden man går til bords kan alle de kendte stjerner få sig et glas champagne og lidt kaviar.

Når vi skal til bords til denne fest, er det oplagt at mikse bordherre- og dame ud fra kendte filmpar: Ginger Rogers og Fred Astaire, Elizabeth Taylor og Richard Burton, Ingrid Bergman og Humphrey Bogart, Susan Surandon og Tim Robbins osv.

Det er oplagt med en filmquiz denne aften.

Man kan også lave en konkurrence om, hvem af gæsterne der kan levere den mest rørende, morsomme eller dumme takketale efter modtagelse af en Oscar.

Nobody anbefaler 
- Man kan hente hjælp til filmquiz i "Filmleksikon" fra 1995, som er redigeret af Peter Schpelern. 
- Man kan lave bordkort med gamle filmdivaer på. 
- Man kan have en video kørende under festen med gamle klassiske sort-hvid film.

Links 

Mad og drikke 
Hvad spiser og drikker filmstjerner? Tjaee i dag spiser de vel ingenting - i hvert fald ikke de kvindelige - men engang spiste de da kaviar, fyldte chokolader og druer, mens de drak champagne hele dagen, gjorde de ikke?

Påklædning 
Har du nogensinde set en Oscar-aften?