70er fest


Overblik

Fadøl fra Hancock, Johnny Reimars greatest hits, festlokale, swimmingpool, foldebar, sauna, pagehår, og fondue. Så har du ingredienserne til en klassisk 70'er-fest.

Fremgangsmåde 
Gæsterne samles omkring bordene med fondue. Vi skal rigtig komme hinanden ved og HYGGE, og sådan noget tager din tid.

Bordet
De klassiske 70'er farver er brun,lilla og rød skal klæde bordet. 
Der dækkes op med tørrede blomster og bordkort, eller med sjove udklip af datidens helte i form af Johnny Reimar, ABBA, Lene Køppen og Anker Jørgensen

Måske en fællessang inden maden.

Aftenens forløb
I løbet af middagen kommer gæsternes hjemmearbejde i spil. Alle gæster har i forvejen fået en vigtig opgave - en tale, sang, eller indslag, om en rigtig 70'er begivenhed. Indslagene kan fremføres i par eller hold, men det er vigtigt, at de andre gæster ikke ved noget om det.

Det kan være:

  • Synge med på Gasolin
  • En tale om bideets historie og formål 
  • En tale om parcelhusets historie og formål
  • Tale om eller som Anker Jørgensen 
  • ABBA-sange - altid et hit 
  • Tale: Diverse røverhistorier 
  • En sang eller tale om Lene Køppen og hendes hårs betydning for Danmark
  • En hyldest til Europas bedste fodboldspiller i 1977 - Allan Simonsen
  • Tale om Oliekrisen og bilfri søndag
  • Spil en scene fra filmen Mig og Charly
  • Tale om Huset på Christianshavn, puch maxi, John Travolta, mm 

Der må også meget gerne være en foldebar i træ, en discokugle, og gerne et bordtennisbord, hvis der er mulighed for det. Her kan der med fordel spilles jorden rundt til jukeboksens hede 70'er rytmer, mens Mig og Charly kører på en skærm i baggrunden.

Husk

Det er kun tilladt at spille 70'er musik - musikken er vigtig for at danne den rigtige stemning
Fonduesættet 
At invitere gæsterne til at lave indslag i god tid, så de kan nå at forberede sig.
Lave bordkort 
Forberede en fællessang til middagen

Musik 
 Elvis, Doktor Hook, Tidens Tern, Johnny Reimar, Gasolin eller bare Kim Larsen. Og masser af ABBA, selvfølgelig.

Nobody anbefaler 
"Sikken en fest, vi har haft nu i nat" af ingen andre end Johnny Reimar
Gense: Mig og Charly eller Saturday Night Fever.

Fest lege
70'er quiz med gamle nyheder, mode, musik, datidens kendisser, osv.

Mad og drikke 
Fondue og Hancock (helst på fad) - så kan det ikke blive mere 70'er-agtigt.

Påklædning

Kvinder: 
Hjemmefarvet tøj i brune nuancer - og gerne flere af dem. Lilla, beige og lyserød er også et stort hit. Pagehåret er et must sammen med trompetbukserne, de store ravsmykker, og den løsthængende skjorte.

Mænd: 
Skæg, bakkenbarter, trompetbukser, cowboytøj, ternede skjorter, blomstrede slips og en halskøde med en hajtand. Så er du godt på vej mod 70erne.